|
Kgl. fødselsdag
En sjælden gang skimter man storhed. Bare lige omridset
af den. Men skæret fra denne storhed er alligevel nok til
at oplyse hele uger af dystert mørke.
Således skete det denne smukke dag i oktober, at frk. Benita
Dreyer-Andersen fra Allerød, datter af speditør
Benedikte Dreyer-Andersen fra Allerød, sendte en mail til
Urbans redaktion, der i sin nærmest geniale enkelthed var
formuleret sådan her:
"Hej Redaktion
Ønsk Anders Lund Madsen et kæmpe tillykke med den
ny alder på onsdag!! Sig jeg elsker hans bagsider, og
han gør fredag morgen meget sjovere!!! Sig også
at han d. 12 september i år rørte mig dybt dybt
inde, da han skrev bagsiden om Anna Lindh. Sig tusind tak til
ham, og hils han forældre og sig det er godt de har sat
ham i verdenen. Han gør den pænere!
De gladeste efterårshilsner fra Den gladeste Urban-bagside-læser
Benita 17 år, Allerød"
"Hvor har dette prægtige menneske dog ordet i sin
magt", hikstede Madsen og snøvlede sig for Gud-ved-hvilken-gang
gennem mailen, og lidt efter tørrede han en forræderisk
tåre væk fra den ene kind og skrev en pæn takkemail
tilbage, hvori han lovede at gengælde fødselsdagshilsenen,
hvis blot han fik Benitas fødselsdato at vide?
Og så kom sensationen: Benita fylder 18 år den 14.
maj næste år. På præcis den samme dag,
som I-ved-nok-hvem skal smedes i Hymens lænker!
"Milde Himmel!" udbrød Madsen, "det er jo
en skandale!"
Og kort efter sad han overfor den unge kvinde, der dog ikke virkede
umiddelbart skandaliseret.
"Ikke sådan", sagde hun glad, hvorefter Madsen
rullede de store brandslanger ud.
"Hvornår blev du klar over, at du havde fødselsdag
den 14. maj?"
"Det er længe siden", sagde Benita.
"Aha! Og har man måske ikke altid gjort meget ud af
din fødselsdag hjemme i Allerød?"
"Joh. Jeg plejer at blive vækket med fødselsdagssang
og mad på sengen - også selv om det er skoledag...
Og gaver og den slags..."
"Man kan altså ligefrem kalde familie Dreyer-Andersen
en fødselsdagsfamilie med stort F?"
"Ja", sagde Benita og tilføjede, "og så
er det sådan en god dato, ikke? Den 14. maj... Det ligger
godt i munden, synes jeg."
Madsen sad lidt og sagde "den 14. maj", og bagefter
sagde han "den 4. februar" og "den 22. september"
og endog "den 10 august", og han måtte indrømme,
at den 14. maj lå overraskende godt i munden.
"Det er nok også derfor, "de" har valgt den
dag", sagde Benita.
Nemlig. Og det var Benitas mor, der overbragte Benita nyheden
om "deres" beslutning via sms, og Benita blev "umiddelbart
glad".
"Jo, for så sker der da noget. Og der vil være
nedtællinger på DR2, eller hvor det nu er...",
sagde Benita henført.
"Oh, jo. Og flag på busserne og fine platter fra Bing
& Grøndahl" supplerede Madsen, hvorefter han sænkede
stemmen og lænede sig ind over bordet: "men har du
tænk på, at 18 år er en ganske særlig
dag?"
"Joh..."
"Myndig? Stemmret? Kørekort? Fængsel?"
"Joh..."
"Sikken en fest, ikke?"
"Joh..."
"Og hvad tror du, hele din familie og alle gæsterne
vil foretage sig på din store dag?"
"De vil da...", begyndte Benita, men så tøvede
hun, og lidt efter kom det: "De vil da sidde og se bryllup
i fjernsynet!"
"Lige præcis! På din store dag sidder hele bundtet
klistret til skærmen, og kagen står og skammer sig
og gaverne er blevet væk, for "de" skal giftes,
du" himlede Madsen ophidset.
"Du godeste" sagde Benita.
"Jeps,. "De" har stjålet din fødselsdag."
"Har "de" virkelig?" hviskede Benita.
"Vel har "de" det. Og der er kun én måde
at gøre skaden god igen..."
"En bryllupsinvitation, måske?"
"Naturligvis!" råbte Madsen, "så kan
din familie og dine venner nemlig se dig i fjernsynet, og så
passer pengene!"
"jeg glæder mig allerede", sagde Benita glad.
Følg med i den spændende fortsættelse, når
Benita om kort tid modtager sin invitation og begynder forberedelserne
til den store dag.
|