Veksel eller jævn?

Da amerikanerne og englænderne og australierne og heldigvis også nogle danskere fornylig befriede Irak fra en skæbne værre end døden, var der en del at tage fat på. Ingenting virkede, og det, der virkede, virkede alligevel ikke, fordi det var skudt i smadder under befrielsen.

Så hvad gjorde de?

Hvem efterlyste man på hvert eneste gadehjørne, hvem tiggede man om at melde sig til tjeneste, hvem var redningsmændene over alle redningsmænd?

Lægerne? Sygeplejerskerne? Politibetjentene? Brandfolkene? Præsterne?

Alle sammen prægtige folk med glimrende og absolut nødvendige egenskaber. Men ikke særlig brugbare, før de virkelig tunge drenge har været der og gjort deres. Tillad mig at præsentere civilisationens skabere, underbyggere og egentlige bagmænd: Ingeniørerne.

I dette tilfælde stærkstrømsingeniørerne. For uden strøm går det ikke. Strøm er for den moderne civilisation, hvad regn er for kornet på marken, og moders mælk for det lille barn. Og jeg kan blive ganske stakåndet af taknemmelighed, når jeg tænder en stikkontakt, og der flyder strøm ind i et eller andet apparat, som derved pludselig virker.

Strøm er mageløst fiffigt. Og specielt til jul. Hvis strømmen gik juelaften, ville sværen blive blød, og sådan er det hele vejen igennem.

Men hvad er strøm egentlig? Og hvor går det hen, når det går? Hvornår kommer det tilbage igen? Og ligger det på lur bag stikkontakten, når man ikke har tændt den? Løber der strøm ud på gulvet, hvis man tænder en stikkontakt uden at have en ledning i den? Og hvis ikke, hvordan ved strømmen så, hvornår den skal komme?

Mange gode spørgsmål, som yderligere kan suppleres af disse:
Hvorfor er vekselstrøm så meget federe end jævnstrøm? Hvorfor skal der absolut være 220 volt i vores stikkontakter, når flere lande, vi ellers normalt sammenligner os med, tilsyneladende kan nøjes med 210? Og hvorfor kan vi ikke bare få 440 volt halvt så ofte og dervede spare ledningsnettet for en masse bøvl? Hvad laver de på kraftværkerne, når turbinerne bare kører? Hvorfor er stærkstrømsingeiørerne så ydmyge og nærmest overdrevent diskrete omkring deres job?

Jeg kan forstå, svagstrømsingeniørerne ind imellem holder lav profil, men stærkstrømsingeniørerne? Jeg forstår det ikke.

Men således er det vel med alle sande helte: De gør bare, hvad de er sat her for at gøre, og når det er gjort, så gør de det bare en gang til. Fordi det skal gøres.

Dette land er til bristepunktet fyldt af mennesker, som ikke gør noget som helst ud over at gøre opmærksom på, hvor meget de egentlig gør.

Men prøv lige at leve uden strøm bare én dag. Det duer ikke. Man kan ikke skrive bagsider på en avis, hvis ikke der er strøm til at få computeren til at virke og trykkeriet til at køre og lyset i skrivebordslampen til at lyse, og det skulle man måske tænke på, før man bliver så pisse høj i hatten og giver sig til at gøre nar at de folk, der laver strømmen.

For tænk nu, hvis de en dag besluttede sig for at give igen? Tænk, hvis ingeniørerne en dag opdagede, hvilken magt, de i virkeligheden har over alle os andre?

Magten til at hive tæppet væk under vore fødder og efterlade os med intet andet end angsten for mørket.
Det er vort held, at disse brave mennesker er gentlemen og ikke bare mennesker som mennesker er flest.
Tak for strømmen til denne bagside. Tak for lyset. Tak for varmen. Tak for trygheden, glæden og fraværet af frygt.

Tak, ingeniører. Tak for alt.

Tak.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS