Utroligt - og så lige før jul

Om en uge rejser jeg til Skotland. Det er ikke for min egen skyld, men nogen skal jo gøre det. Og det er på høje tid. For der er nordlys over Vestkysten, og ingen - ingen! - har nogensinde før set så mange og så store nordlys dér.

Hvad sker der?

Officielt skal forklaringen findes i de eksorbitant enorme sol-eksplosioner, der føg over vor moderstjerne for et par uger siden. Men ingen ved, hvorfor Solen opfører sig således lige nu?

Og jeg er ræd. Grund-ræd for at skruen er ved at være skruet en lille smule for stramt på.

Hvorfor har jeg for eksempel fået 122 spam-mails på to døgn? Hvad er de ude på? Er disse mennesker, som rundsender disse opfordringer til penis- og realkreditlåns-forlængelse ikke klar over, hvor stramt den skrue sidder allerede? Hører de slet ikke knirkene?

Har de ikke læst om vor nye helt, Charles Booher, der torsdag i sidste uge blev arresteret og sigtet for verdenshistoriens første tilfælde af spam-rage?

Charles er fra Californien, staten der gav os begreberne road rage, air rage og guvernør Schwarzenegger, og tilværelsen klikkede for ham efter to måneders tilsyneladende uendelig strøm af spam mails med tilbud om penisforlængelse. Så han slog tilbage. Spammede spamfirmaet med ret kontante trusler, hvori han lovede at sende dem "pakker med anthrax" og "skyde knæskallerne" af visse navngivne medarbejdere, mens andre blev truet med boremaskine- eller issylstortur (valgfrit), hvis ikke de holdt op med de fordømte mails. Og hvis de havde nogen spørgsmål vedrørende truslerne, kunne de bare maile tilbage på emailen satan@hell.org.

Nu sidder han i saksen. Risikerer fem års fængsel og 250.000 dollars i bøde. Og spammen fortsætter bare.
I sandhed en helt, en politisk fange og et menneske som kæmper en ganske vist formålsløs men alligevel glorværdig kamp mod skruen, der bare strammer og strammer. Knirk-knirk.

Og aftenen efter i New York vinder Nikolaj og Julie en Emmy for at være den bedste tv-serie i 2003.
Knirk-knirk.

Samme dag lancerer Yorktown Technologies i Texas verdens første genetisk manipulerede kæledyr: Den selvlysende zebrafisk. Og alle med blot den ringeste erfaring i zebrafisk ved, hvad det betyder: Happy days are here again!

Eller måske nærmere: Crazy days. For de selvlysende zebrafisk blev oprindelig fremstillet til sporing af forurening, og dengang blev de først selvlysende, når vandet var virkelig fuldt af giftstoffer. Men hvor fedt er dét at få i julegave? Så nu har gutterne splejset gener fra selvlysende havkoraller ind i de stribede fisk, således at de lyser hele tiden - selv i rent vand.

Og Yorktown Tech. har selvsagt patent på de små fyre. De er altså ikke herrer over deres egen eksistens som art. Deres gen-sammensætning ejes af et aktieselskab. Lidt ligesom Gud. Eller Nikolaj og Julie i det sidste afsnit faktisk.

Knirk-knirk-knirk.

Jeg har engang set en grøn kat i Jylland. Det var vist en fejl, men grøn var den. Grønlig i hvert fald. Og helt sin egen, men det var naturligvis også før sol-eksplosionerne.

Så nu sidder jeg og stirrer ud i natten over København, hvor nordlysene endnu ikke hænger som selvlysende gardiner. Og jeg ved, der er en sammenhæng i disse begivenheder, Jesper Asholt må på en eller måde være involveret i denne sammenhæng, og jeg tror, jeg finder den i Skotland. Måske oven i købet sammen med Jesper Asholt.

Jeg vender tilbage med et svar til nytår, og i mellemtiden vil Anders Lund Julemadsen klippe og klistre.
Knirk-knirk-knirk & ho-ho.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS