Sunny Christmas

Og det skete i de dage dér, at magikeren Sunny fra Brøndbyøster smssede og spurgte, om jeg ville møde ham på Cafe Avvs i Ravnsborggade?

Og jeg siger jotak, for magikere bør man som hovedregel ikke tirre unødigt.

Og se! Magikeren Sunny Cagara står foran den hyggelige cafe på Nørrebro og ligner så godt som den genopstandne Jesus i sit diskrete sorte jakkesæt og sin palisanderfine hud, således at jeg ganske befippen siger: "Goddag, tryllekunstner!"

"Og det er jeg så ikke. Jeg er en magisk mand", siger Sunny fast men venligt.

Og vi sætter os, og Sunny demonstrerer beredvilligt sin magi. Nærmagi. I modsætning til det såkaldte svenskertryl - repræsenteret ved Joe Labero med basthåret i Cirkusbygningen. Som Sunny har set uden ligefrem at dåne af betagelse.

"Altså, alle kan jo købe nogen store numre, hvis bare de har penge nok", siger han diplomatisk og blander sine kort med nærmest kvindeligt kærlige hænder. Som om de er hans 52 nærmeste venner.
"Æh-jo", siger jeg, som i foråret selv købte et stort tryllenummer til Zirkus Nemo medsamt brugsanvisning og succesgaranti.

"Næh, magi kan ikke købes. Det skal læres."

Og Sunny er af en magisk familie. Faderen er fillipinsk, og lillebroderen er netop solgt til Herta Berlin fra Brøndby.

"Og Dennis sagde, at han ikke ville ud af landet, med mindre jeg tog med ham i den første tid", siger Sunny stolt.

Så det gør han. Bare for at være der, så ikke alting er alt for nyt og sært for Dennis nede i Berlin. Og Sunny er trods alt 22. 23 faktisk på torsdag. Og han har været omkring. På taekwondo-landsholdet for eksempel. Og han har opfundet sin egen kampsport - Sunfight - og hvor mange har dét, når de er 22?

Og der er mere i Sunny. Noget nedenunder kampsporten og den rare storebroder fra Brøndbyøster. Noget dybere og langt mere magisk end selv de mest magiske korttricks, som i en lind strøm flyder fra de brune hænder.

Der er noget bag de semifillipinske øjne. Noget virkelig magisk som ikke kan købes - og som ikke kan læres!
"For mig gælder livet om at sprede fred... Jeg går kærlighedens vej, forstår du?" siger Sunny og ligner ikke én, der siger den slags tit.

Faktisk bliver han ganske forlegen, og jeg må så godt som tvinge ham til at indrømme, at han tror på Gud. At han har tænkt over sagen, og at han tror på Gud. Meget endda.

"Jomenaltså", siger han, "jeg finder ligesom min egen vej".

Og jeg tror på Sunny. Han har skabt en helt ny stilart indenfor underholdning: Magic Break Dance i selskab med dansegruppen SML - altså en blanding af magi og dans, hvor kunstneren tryller, mens han breaker.

"Jo, for eksempel", begynder Sunny, "du tager et kort fra bunken, ser på det og putter det ind i bunken igen, og så kaster jeg bunken op i luften, laver en baglæns salto - og griber dit kort i luften!"
"Du milde", siger jeg, "det er jo kunst."

"Jo, såmænd", indrømmer Sunny, "det mener jeg, det er".

Og netop da kommer jeg i tanker om julen! Og vi skal have jule-emner på bagsiden af Urban, ellers bliver redaktøren trist. Og jeg spørger: "Hvorfor holder vi jul, Sunny?"

"Fordi vi fejrer Jesu fødsel", svarer Sunny som det naturligste i verden, "og dét, min ven, er ægte magi".

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS