Sig navnet

Baron Henrik Mogens Wedell-Wedellsborg er sur. Og det er så ikke helt præcist, for i de kredse bliver man aldrig rigtig sur, højst indigneret - og hvis nogen erobrer ens baroni medsamt baronesse og alle hestene og bønderne og fjerkræet, så kan man muligvis svinge sig op til at blive direkte fortørnet.

Men så galt er det ikke kommet. Og dog. Og nu er jeg allerede bange for, at jeg skal en tur på jernhesten, for jeg er upræcis: Baronens korrekte navn er nemlig ikke baron Henrik Mogens Wedell-Wedellsborg men snarere Henrik baron Mogens Wedells-Wedellsborg. Eller måske Henrik Mogens baron Wedells-Wedellsborg?

Jeg er i tvivl. Og det er fordi det her er pisseindviklet. Hvilket tillige er årsagen til baronens indignation:

Navne.

Baronens navn. Og ikke mindst alle de andre adelige navne. For kommunisterne i Venstre og de konservative for slet ikke at nævne resten af det folkevalgte pak med denne hr. Rasmussen i spidsen står foran at vedtage en seriøs liberalisering af den danske navnelov, således at næsten alt bliver tilladt.

Det er det rene og skære Christiania. Tænk Dem, hvis denne nye lov bliver vedtaget, kan forældre i fremtiden nærmest uden undtagelse selv bestemme, hvad deres egne børn skal hedde! Og ikke nok med dét: Hvemsomhelst kan hedde hvadsomhelst!!! Nærmest i hvert fald. Loven kræver blot, at mindst 1.000 danskere bærer et givent efternavn - så er der frit slag.

Og det er her, Henrik Mogens baron Wedell-Wedellsborg kommer ind i billedet. Og når Henrik Mogens baron Wedell-Wedellsborg kommer ind i billedet, så bliver rammen ligesom fyldt godt ud, om man så må sige.

Ikke fordi han fylder meget i sig selv. Men navnet...

Og baronen er bekymret. Ikke for sig selv, men for de mange medlemmer af Dansk Adelsforening, som har betroet ham det tunge hverv at tjene deres interesser overfor en voksende flom af nutid og alment pladder. Og som Henrik Mogens baron til og fra Wedell-Wedellsborg så rigtig påpeger, så er navnet alt, hvad disse mennesker har tilbage. For kommunisterne stjal resten med Grundloven i 1848, og ud over et par hektarer jord hist, et enkelt slot pist og det tøj, de går og står i, så er navnet det eneste, disse stakler har.

Og nu vil man tage selv dette lillebitte privilegium fra dem. Ikke fordi nogle af disse adelsfamilier på nogen måde er flere end 1.000 om af dele samme navn. Uha-nej, selv de folkerigeste af slagsen ligger under 100, og der er en lang og i hvert fald mentalt sund tradition for at holde giftemålene indenfor familien, så der er ej heller udsigt til, at de vokser voldsomt fremover.

Næh, det er endnu mere nedrigt. Adelsforeningen præsenterer egenhændigt skrækscenariet overfor den norske avis Aftenbladet: Hvis nu prinsesse Alexandra for eksempel gifter sig igen, for sådan er mennesker jo, da vil hendes nye mand i henhold til denne lov tillige blive greve af Frederiksborg, fordi hun jo blev grevinde af Frederiksborg, da hun ophørte med at være prinsesse, hvilket hun jo så ikke gjorde af navn men blot af gavn. Og hvis så de bliver skilt igen, og det gør mennesker jo, da vil denne nye greve vedblive at være greve, og han kan således gifte sig med en eller anden jævn tøs fra et ismejeri nede på Tagensvej, som dermed også bliver grevinde af Frederiksborg. Og så fremdeles. Til sidst er vi allesammen grever og grevinder af Frederiksborg, og hvor er vi så henne? Og hvor er Frederiksborg egentlig henne, for jeg kan ikke finde det på kortet, men sådan er det tit i de kredse.

Under alle omstændigheder vokser adelen ud over alle grænser, alting sejler, og hendes majestæt får mere end svært ved den næste bordplan, når den lille ny skal holde dåbsfest til næste forår.

For hvilken grevinde skal sidde nærmest den fine ende af bordet? Grevinden af Frederiksborg (Alexandra) eller grevinden af Frederiksborg (tøsen fra ismejeriet på Tagensvej)? Og hvad med greven? Og kan de i det hele taget tale sammen efter skilsmissen? Og hvad med alle de små pap-grever på gule plader og grevindens svoger, som ved Gud sidder inde for checkrytteri - og dét er ikke engang i nærheden af at være fuldblod?

Ja, man forstår i sandhed Henrik Mogens baron Wedell-ála-Wedellsborgs indignation. Desværre kan han kun regne med støtte fra adelens sidste venner, genierne fra Dansk Folkeparti, så vi må påregne, at dette hermed markerer begyndelsen til enden for en stolt epoke.

Farvel til Iuel-Brockdorfferne. Farvel til Lerche-Lerchenborgerne. Farvel til Ahlefeldt-Laurvigerne. Og farvel til Wedell-Wedellsborgerne. En familie med blot 80 medlemmer, men de skal ikke skilles og giftes mange gange, før det løb er kørt. Den eneste relativt sikre er vel lensgrevinde Bente Bernsdorff-Gyldensteen, for hendes famlie udgør blot tre medlemmer, og hvis de for pokker holder sig bare lidt på måtten, kan vi godt regne med at holde dem ude af modernitetens malmstrøm. Så kan vi måske endda få dem til at flytte ud på Frilandsmuseet i et af de festlige huse fra gamle dage, hvor man kan komme forbi og hilse på hver anden søndag.

Eventuelt med lidt kaffe bagefter.

Billedtekst: Der er magi i navne: Biologen Martin Vestergaard fandt i 1992 en ny tudse nede i Afrika. Det er den eneste kendte tudse i Afrika, der føder levende unger, og nu har den fået navn efter Martin: Nectophrynoides vestergaardi. Der er i forvejen 8.332 prægtige mennesker i Danmark, der hedder Vestergaard. Der er 44.241 der hedder Henrik. Og 69.704 som hedder Madsen.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS