Rigtigt & forkert

I virkeligheden er det enkelt: Peberkagerne smager bedst, når man har betalt for dem. Hvis man bare tager dem, så får man ondt i maven. Dét opdagede Mikkel Ræv i Dyrene fra Hakkebakkeskoven the hard way, men det er fordi, han var en ræv og dermed dum som en æske tomme kuverter.

Alligevel virker det ind imellem meget indviklet: Som om peberkagerne nogen gange koster noget og andre gange er gratis, og hvad er hvad, hvem er hvem - og hvornår?

Tag nu svinene for eksempel. Ja, og for så vidt også de grise, som de kører rundt med, selv om de i denne sammenhæng synes uden for indflydelse. Men vognmanden fra Fyn, Peter Ottesen fra Blommenslyst der allerede er dømt for 32 gange uforsvarlig behandling af dyr for egen vindings skyld, tog i sidste uge livet af 97 grise på en rasteplads i Passau i Sydtyskland.

Fordi der var 150 (151?) for mange svin ombord, og fordi Albert Einstein bag rattet havde glemt at åbne for ventilationen i den ene side af vogen.

Den er da nem, ikkesandt? Dét er da peberkager uden at betale, og hvad ville Mikkel Ræv og fru Ræv og deres labrador Bongo og resten af Blommenslyst plus fætre og kusiner med ledsagere sige til en rigtig lang bilferie ned i Europa i en Fiat 500 med vinduerne limet fast til dørkarmen? Bare en tur ned forbi Passau?

Og så alligevel ikke. For hvad var meningen med de svin? Hvorfor skulle de til Tyskland i det hele taget? For at dø! Dybest set har vognmanden gjort alle en tjeneste. Svinene fik alt andet lige en smukkere død sammen med deres kære på rastepladsen i Passau frem for alene i selskab med slagter Günther og hans blodspættede boltpistol. På det tyske politis fotografier ligner de døde svin på mange måder billederne fra Guyana, dengang Jim Jones og hans 908 disciple begik kollektivt selvmord, fordi fremtiden tegnede værre end selv døden.

Kan vi med nogen ret sige, at disse svin havde det anderledes? Vi lever i et land, der seriøst planlægger at skære kyllingernes nat ned til to timer i døgnet, således at de kan vokse i stedet for at sove, og alligevel tillader vi os at dømme en vognmand, der ruller hele slangen ud og behandler dyrene som dét, de er blevet:

Produktionsenheder. Ligesom tobiserne der lever ude i Nordsøen. Eller rettere: Ligesom tobiserne der levede ude i Nordsøen, for det gør de heller ikke længere, for længe har man fanget 800 millioner kilo tobis om året, for minkene skal jo have noget at æde, så deres pels kan skinne, og nu er tobiserne væk, og nej, hvor er det synd. Ikke for minkene. Ikke for fiskene. For fiskerne.

Det er forkert. Eller er det? Det er dem eller os, og jeg ved ikke engang længere, hvem de er. Eller os. Men på næste lørdag klokken 12.00 til 12.20 optræder Lotte Heise i Bilka i Horsens med sit forrygende Vanish Roadshow, Stol På Pink, og det er under alle omstændigheder forkert. Selveste Højesteret har forbudt det, og så bliver det ikke mere forkert.

Og så alligevel ikke. For Bilka er ejet af Dansk Supermarked, som sørme er en del af A.P. Møller koncernen, der efter opkøbet af P&O Netlloyd vil stå for 15 procent af vores samlede bruttonationalprodukt. A.P. Møller tjener 15 procent af alt, hvad vi tjener i dette land, og der findes kun yderst få lande i verden, hvor ét firma har så dominerende en rolle, og derfor bliver sådan et firma også nemt en lillebitte smule højere end Højesteret.

Men det gør ikke Lotte Heises sellout til gutterne fra Vanish mindre forkert. Og så alligevel ikke. For hun arbejder dog for hyren. I H.C. Andersen 2005 Fonden laller de bare rundt i de højloftede lokaler og kaster vores penge ned i lokummet, og når det bliver opdaget, så skrider de bare. Og dét er forkert. Ansvar er sådan et smukt begreb.

Og så alligevel ikke. Så vidt jeg forstår, er ingen rigtig ansvarlig i den sag. Det hele løb bare af sporet, og det skete i den bedste mening. Ligesom Tor Nørretranders og Mindship - og han lærte jo også en masse og har endda skrevet en bog om vigtigheden af at spise spelt efterfølgende, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og lur mig om ikke Lars Seeberg og Anker Boye snart popper op igen med pengesedler ud af samtlige kropsåbninger som korkpropper i den uendelige kulturs spejlblanke hav af subsidieret ansvarsfrihed. Ikke ansvarsløshed, men ansvarsfrihed, og det er meget finere.

Så hvad er forkert? At skyde hinanden på Nørrebro? At skide på hinanden i Ordrup? At glemme negerbørnene i Dafur? At huske Claus Bondam i Vild med Dans? At tude i havnen? At havne i tuden?

Gratisbladet VICE, der ligger på cafeer i hele Danmark, bringer i det nye nummer en modereportage, hvor stiknarkomanen Jen på 44 viser undertøj - og junker heroin i skridtet samtidig. Der er også reklamer for Braun shavere, Roskilde Festival og Ørgreen solbriller. Og undertøjet er fra Agent Provocateur. På VICEs hjemmeside kan man læse, at de søger danske medarbejdere. Interesserede kan maile pådenmark@viceland.se.

Men jeg synes, I skal lade være.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS