Red gavlen

Dette gælder nationens fremtid - og det begynder en smule overraskende i Helsinge:
På Danmarks største cafeteria i Kvickly i Helsinge ved de det godt. Men de siger det ikke til fremmede.
"Goddag, Madsen", siger de venligt. Men det andet holder de for sig selv.

Hvor er vi alle sammen på vej hen?

Jeg tror, de ved det på cafeteriet i Kvickly i Helsinge, og jeg tror, de har aftalt ikke at sige det videre.
Bittesmå indforståede nik til hinanden. Diverse håndtegn. Den synkroniserede kaffenipning. Folkene i Kvicklys cafeteria i Helsinge har så meget sammen, at de med fordel kunne være ét eneste væsen - og hvem ved:
Måske er de?

Vi mennesker forestiller os altid, at besøgende fra fremmede planeter ligner os. Måske er de grønne og har fem ben og taler ligesom Henning Dyremose, men konceptet er den samme. Tænk imidlertid, hvis de er helt anderledes?

Forestil Dem, at cafeteriet i Kvickly i Helsinge med stole og bordskånere og lun buffet og gæster i virkeligheden er et overudviklet væsen fra en fremmed planet, som lige så stille har slået sig ned deroppe nord for Hillerød? Det ville ligesom forklare et og andet. Ikke mindst den forlorne skildpadde.

Tag bare menukortet. I Kvickly i Helsinge ved de præcis, hvad der vil blive serveret af varm mad hver eneste dag i hele september, og hvordan kan de vide det, hvis de ikke ved, hvor vi alle sammen er på vej hen?
Den 30. skal de for eksempel have krebinetter med kartofler og stuvet blomkål, og hvor ved de det fra?? Halloo? Det er ligesom kun den 5. i dag!

Opdagelsen var chokerende dyb. Faktisk blev jeg så forventningsfuld, at jeg i fredags gav mig til at læse menuen op for TV3s ansatte som led i en workshop om stationens fremtid, fordi jeg følte, vi var kolossalt tæt på noget centralt. Men jeg nåede kun til boller i karry med ris og råkost (sorry gutter, det var i forgårs), før jeg gik i stå.

Der manglede noget. Ligesom Kinas døtre under Kulturrevolutionen manglede vi at vinde nutiden for at kunne definere fremtiden. Eller med andre ord:

  1. Hvor er vi?
  2. Hvad er vi?
  3. Hvem er vi?

Og her tænker jeg ikke kun på TV3s ansatte. Jeg tænker på os alle sammen - også Henning Dyremose, selv om han er i periferien. Og de to første er nemme:

  1. Vi er her og der og alle vegne. Men vi kan ikke være to steder på én gang.
  2. Vi er mennesker. Og vi er kun mennesker.

Men nummer 3 er svær. Og det er derfor, alting er så rodet, tror jeg. For det handler jo ikke om, hvem jeg er, eller hvem du er, eller hvem ham overfor i S-toget er. Men om os alle sammen. Hvem er vi?

Hvad forbinder os lige som væsenet fra Kvickly i Helsinge? Ved vi det, så kender vi også vor fremtid, og dét ville da være fjong.

Følgelig bør gavlmaleriet på Sankt Pederstræde nr. 17 fredes. Og det er på høje tid.

Det er sandsynligvis Københavns vigtigste gavl med Che Guevaras berømte citat; "De ord, der ikke følges af handling er uvæsentlige", og jeg har skrevet om den tidligere. Første gang i februar, og igen i august, hvor gavlen var dækket af blade, der svøbte citatet i en himmelsk hud og skabte et nærmest dadaistisk værk, hvor mening og meningsløshed, handling og handlingsløshed, hårdt og blødt smeltede sammen i noget, der med tiden kunne blive en del af svaret på spørgsmål 3.

Men nu er bladene væk. For det fredede hus skal renoveres, og derfor vil de male gavlen over, så huset ligner sig selv i henhold til Fredningsstyrelsen bestemmelser.

Jeg siger: Fredningsstyrelsen aner ikke, hvad de har mellem hænderne. Muren i Berlin var jo heller ikke bare en mur. Beatles var jo ikke bare et band. Kvik var jo ikke bare en hund.

Jeg siger: Red gavlen i Sankt Pederstræde 17. Red os alle sammen.

Gør noget nu.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS