Pip

Hvad gør vi, når dødskatten fra Rügen og alle de andre med fugleinfluenza vælter ind over grænsen?

Én begivenhed overskygger alt andet i denne uge. Og gudskelov er det ikke Jyllands-Postens ansvar. Og dog. Et eller andet sted er alting jo deres skyld, og jeg fatter ærlig talt ikke, at de for eksempel endnu ikke har undskyldt dét med Tollundmanden og Egtvedpigen. De kunne i det mindste skrive en leder og tage afstand fra disse uhyggelige handlinger, men næh-nej, de sidder så højt oppe på deres hellige hvide ytringshest, at absolut ingen jordnære følelser betyder noget. Og både Tollund og Egtved ligger trods alt i Jylland, så de kan ligesom ikke løbe fra det. Det er jo ikke tilfældigt, at vi ikke har nogen Hvidovremand eller Knudshovedpige, vel? For slet ikke at nævne udbygningen af Esbjergs fiskerihavn i 1970'erne og det skammelige tab af Istedløven i 1864. Jyllands-Posten skylder os alle en hel del forklaringer.

Og lad os nu være ærlige. Virker det ikke en smule mistænkeligt, at den der fugleinfluenza kommer herop lige netop nu? Er det ikke en smule for bekvemt for Jyllands-Posten, der ved grød længe har haft brug for nærmest hvadsomhelst til at overtage rampelyset? Jeg siger ikke, at det er Jyllands-Postens skyld, men de kunne i det mindste skrive en leder og tage utvetydigt afstand fra fugleinfluenzaen, når nu de så stædigt nægter at undskylde overfor de mange berørte fugle. Jeg ser på billederne af disse fjerede fyre og undrer mig over, hvorledes man som avis kan være så hjerteløs. Hvad koster en undskyldning? Ingenting, Carsten Juste! Ingenting!

Men den sælger heller ingen aviser. Og når de døende fugle vralter over grænsen ved Kruså med deres fatale last af virulente miniature-klyngebomber, så er det ligesom for sent at falde til patten. Derfor har jeg besluttet at trække i arbejdstøjet og smøge ærmerne op. Nogen må jo gøre det, og på den måde bliver jeg lidt en slags fuglenes Uffe Ellemann Jensen, bare uden jagttegn om man så må sige:

Fakta: Der er fugleinfluenza i Tyskland. Der er fugleinfluenza i Polen. Der er fugleinfluenza i Sverige. Og der er fugleinfluenza i England. Kig selv på et kort. Vi mangler kun Norge i at være fuldkommen omringet af fugleinfluenza, og dét skal man næppe lægge alt for meget håb i. Norske fugle hører ikke til denne klodes allermest kvikke, og jeg tvivler på, de nogensinde aktivt ville søge læge, selv om de blev nok så snottede. Snot er en livsform i Norge.

Fakta: Der er fugleinfluenza i Danmark. Vi har bare ikke fundet den syge fugl endnu. Men et eller andet sted i en bundfrossen grøft ovre i Jylland sidder der en moseand og hoster hult, og det er kun et spørgsmål om tid, før én af gutterne fra Landbohøjskolen får fært. Og så ruller lavinen.

Fakta: Morgenavisen Jyllands-Posten gør intet. Carsten Juste sidder stadig i chefredaktørstolen, Flemming Rose ligner stadig en traumatiseret nymfeparakit, og Anders Fogh Rasmussen er rejst på ferie.

Landet ligger lige så blot som den 8. april 1940. Eller rettere den 10. april - når nu den der moseand allerede er her. Så hvad gør vi?

Vi ser først og fremmest, om Naser Khader har nogle gode råd, men det har han desværre ikke, og så er vi ligesom nået til plan B lidt hurtigt. Men rolig nu. Plan B er okay - den består af tre dødnemme trin, og de er gratis:

1. Undgå at få fugleklatter i munden. 2. Vask hænder efter toiletbesøg. 3. Gå indenfor og lyt til Danmarks Radios P3.

Det sidste er mest fordi jeg er der søndag formiddag mellem 9 og 11, hvor jeg sammen med Anders Breinholt og en krisestab af eksperter vil vejlede nationen og føre os alle trygt i havn uden frygt og uden bæven.

Og så i øvrigt undskyld.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS