Ministeren & Astronauten

Selvsagt skinnede solen ned over København, da Videnskabsministeren og Astronauten i går omsider mødtes efter mange ugers intense forberedelser. Det var som om, selve vor nærmeste stjerne ønskede at demonstrere sin billigelse af forholdet mellem disse to stolte mænd ved at bade hele vort rige i lys og varme. Menneskene smilede til hverandre. Krokuser sprang ud i kulørte vandfald. Og et sted langt borte sang lærken.

Jo, det var et historisk øjeblik.

Astronauten måtte i første omgang knibe øjnene sammen for i det hele taget at se den sorte minister-Mercedes rulle op foran den anonyme landbrugs-bygning i hjertet af København.

Men da bagdøren gled op, og et par topgejlede sorte sko lagde an til landing på asfalten, forsvandt al tvivl:
De årvågne øjne og det alligevel milde blik. Den ulastelige forårshabit i lysegrå nuancer. Og det nærmest pertentligt velholde skæg.

Videnskabsministeren var ankommet.

Og Videnskabsministeren indtog rummet med en tilstedeværelse, som på de fleste må forekomme overvældende. Selv ministerens medbragte stab af embedsmænd syntes at være påvirkede af øjeblikkets storhed i en grad, der umiddelbart virkede højstemt. I hvert fald præsenterede Videnskabsministeren sin sekretær for Videnskabsministeriets informationschef, og omvendt, og således hengik en rum tid med hilsninger på kryds og tværs, hvilket meget vel kunne have fortsat, hvis ikke Astronauten havde sat foden ned.

Hr. minister! Jeg har glædet mig meget til dette møde. Må jeg give en kop kaffe? kvækkede han servilt og knugede ministerens hånd, der ikke overraskende var fast og kølig som bølgebryderne i Esbjerg Fiskerihavn.
Men ministeren havde andre planer, sagde ministeren, og straks falmede Astronautens smil. Men efter en serie indforståede blikke mellem sekretæren, ministeren og informationschefen erklærede ministeren storladent, at han havde forberedt en plan.

"Jeg vil jo gerne vise, at jeg tager denne sag med at få dig ud i rummet alvorligt", sagde ministeren alvorligt, "og følgelig har jeg sørget for at få åbnet Dænomen ovre i Tivoli, således at vi kan se, hvilket stof du er gjort af!"

Astronauten var forbløffet. Og om muligt endnu mere imponeret. Han havde hørt om Tivolis nye rutsjebane, og han havde også set billederne af prins Henriks prøvetur, men dette var alligevel større, end han havde turdet håbe. Videnskabsministeren havde trukket i trådene og åbnet haven før den officielle verdenspremiere. For hans skyld.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Men jeg frygter intet, hviskede Astronauten grådkvalt og hastede efter selskabet, der allerede var på vej mod den gamle have.

Og her oplevede de nye venner deres første alvorlige set back. For godt nok var der trukket i nogle tråde - det var bare ikke de rigtige tråde, der var trukket i, for Dænomen var ikke mere åben end Lars Løkke Rasmussens kagedåse, og Astronauten kunne under ingen omstændigheder få nogen tur den dag.

"Men I kan se på de smukke blomster!" sagde den rare Tivoli-funktionær og slog ud med armen mod mod nogle påskeliljer ovre i et hjørne.
Dét gad Videnskabsministeren og Astronauten ikke. Og stemningen var dykket en smule, da de i stedet satte sig et andet hemmeligt sted for at nyde en kop kaffe. Heldigvis kom ministeren hurtig igen:
"Ahem. Jeg beder dig huske på, at det var den borgerlige regering, som gjorde noget ved denne sag!" erklærede han stolt.
Det ved jeg, hr. minister, men hvad gør I? kvækkede Astronauten.
"Jo. Den 14. april holder vi pressemøde på Planetariet, hvor det danske astronaut-program vil blive præsenteret."
Virkelig? Kvækkede Astronauten.
"Jo. Og dér vil vi også præsentere de tre kandidater, som uopfordret har meldt sig til opgaven."
Virkelig? Kvækkede Astronauten.
"Ja. Og du er én af de tre!"
Og så rakte Videnskabsministeren sin næve hen over bordet til håndtryk.
Jeg kan mærke, at dette er begyndelsen på et smukt venskab, erklærede Astronauten og tog hånden og trykkede den igen og igen, og hvis ikke der havde været et vigtigt møde ude i ministeriet lidt efter, så havde de nok siddet der endnu.
Denne sag synes at eksplodere i historisk betydning.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS