Lykken er at samle Spam og æde klump

Aloha. Jeg sidder på Stranden Ved Verdens Ende for fjerde uge i træk. For lidt siden snorklede jeg endnu en gang rundt mellem de citrongule kirurgfisk, og det er nok alt det vand og alle de fisk og al den sol, som har gjort, at jeg har tænkt en tanke:

De bedste øjeblikke i amerikanske film er altid lige dér, hvor hovedpersonen ofrer sig for de andre. Dér hvor heltinden bliver heltinde ved at dø, således at resten kan leve videre. Og jeg bliver aldrig træt af at spole tilbage og se de scener igen og igen, for offerviljen er måske den mest sexede af alle menneskelige egenskaber.

Og USA blev superstor på netop denne offervilje. Ingen turde ofre sig, som amerikanerne gjorde. De ofrede sig for sig selv, for hinanden og for hvemsomhelst, der kom forbi. Og belønningen udeblev ikke.

Men noget er skredet her. Den amerikanske grundangst er flyttet ind, og angst er omtrent lige så sexet som at gnide husblas mod kork. Nu er der nye ridedyr under sadlerne, og rejsen bliver derefter.

Så da hele bundtet i søndags sad og så Super Bowl på CBS, var det ikke North Carolina Panthers' næsten overjordisk smukke nederlag tre minutter før tid, som vækkede nationen.

Næh, det var Janet Jacksons bryst. Justin Timberlake - min kommende svigersøn - hev den ene læderskål af Janet i halvlegs-showet, og allerede før kampen var slut, havde CBS udsendt en officiel undskyldning og erklæret sig uskyldig samtidig, idet MTV stod for halvlegen, men det gør de med garanti ikke til næste år, for der var børn - mange millioner amerikanske børn - som havde set det bryst, og det var et beskidt bryst, for bryster er farlige, og der er love mod at vise bryster herovre, selv under amning, og 25 procent af alle amerikanske hjem fik alligevel det beskidte bryst tværet ind i fjæset, og tre dage efter det bryst var væk igen, talte de ikke om andet i tv, for var det et tilfældigt bryst, eller var det med vilje, og onsdag fandt gutterne på FOX den mand i Houston, som havde solgt læderskålen til Janet Jackson, og han fortalte, at den blev bestilt med tryklåse, og så var den ged barberet, for så var det med vilje, og nu hænger både Janet og Justin i en tynd tråd til Grammy Awards på søndag.

Og der er mere: Celine Dion har aflyst hele weekenden i Las Vegas på grund af "halsbrand". Stilheden sænker sig i det hele taget over det her land. I går havde jeg en hel dag, hvor jeg ikke hørte andet end fjerne barnestemmer og bølger, og henad aften blev det for meget, og jeg gik hen til Coconut Grove Grocery og købte den lokale avis, og ganske rigtig, hen over forsiden skreg de følgende overskrift: Playful Monk seal found dead.

På en måde er det hele USA ligenu i en nøddeskal. Den arme munkesæl havde overvundet sin naturlige angst for mennesker og var ligefrem begyndt at lege, og så døde den. Og moralen er til at få øje på: Din eneste chance for at overleve er at holde dig på måtten.

Lad være. Lad være. Lad være.

Så det prøvede jeg. Og for at klare den, begyndte jeg at samle på Spam, som er en blanding af fedt og svin og kyllingeben hældt på festlige dåser, som man kan samle på, og jeg har allerede den fra Hawaii, som er sjælden, men så gik det galt nede ved fiskedisken, for de havde klumpfiskefilet på tilbud, og det måtte jeg prøve!

Danmark gik jo i landesorg, da prinsesse Alexandras national-klumpfisk døde i Hirtshals, og her lå den - pakket i plastik til syv dollar pundet.

Uh, den smagte godt. Og jeg kunne mærke modet sive ind i mig med hver eneste bid, og til sidst ringede jeg til mine venner på Nyhavn Rejser og bad dem skaffe mig et fly til San Francisco.

Nu bliver det for alvor farligt.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS