Kramnad egiljed

Den 5. maj er sådan en smuk dag. Muligvis den smukkeste af alle vore dage ligefrem, fordi det var den dag, vi blev frie igen.

Frihed.

Og netop denne 5. maj i sidste uge var om muligt endnu smukkere end de fleste, for solen skinnede uhindret ned over et næsten gyldensprødt Hvidovre i den sydlige ende af byen.

Oh, Hvidovre. Ikke den fine ende af byen, næh-nej - men afgjort den sprødeste. Når duggen lejrer sig på græsplænerne i Hvidovre, glitrer hele bydelen som tusinde himmelvendte øjne. Og denne onsdagsmorgen i sidste uge legede solen sig sorgløst gennem de tusinde himmelvendte øjne og hen mod den mægtige flagstang foran Zentropas hovedbygning ude i Filmbyen.

Og dér var det som om, hun tøvede, men det var nok løgn. Selv om der var grund nok dertil.

For flaget på stangen var omvendt.

Og man skulle se godt efter for at se det. For i virkeligheden er det kun en detalje: Man vender flaget og hæfter det fast i bagenden, således at det hvide kors får det lange ben foran i stedet for bagud. Enkelt og samtidig uhyre kompliceret.

Og muligvis var det derfor, pressen som sådan var blevet væk? Samtlige medier var ellers inviterede til begivenheden, men Urban var helt alene på plænen.

Urban og Lars. Og de stod ikke sammen. Den store, lille rød-hvide filminstruktør stod helt henne ved flagstangen og betragtede missende sit værk, mens han udsstødte små serier af utilfredse lyde.

For hans værk var det.

Og han var alt andet end tilfreds med fremmødet. Ikke engang Peter Aalbæks ankomst på racercykel tre minutter senere syntes at opbløde situationen. Nærmest tværtimod.

For det var Danmarkshistorie, og (næsten) ingen vidste det.

"Vi har befriet Dannebrog for nogle uheldige associationsværdier", sagde Lars von Trier med tilkæmpet ro, "vi har vendt det om og vil i fremtiden flage omvendt for at demonstrere vor modstand mod den nationalisme, intolerance og egoisme, der hærger vort land. Højrekræfterne tager altid flaget til sig. Det er så nemt. Men man kan godt være glad for sit land uden at være nationalist. Det er bare ikke nemt i øjeblikket. Det er derfor, vi gør det her. Det omvendte flag symboliserer de humanistiske værdier, som ikke mere signaleres med traditionel flagning, og vi opfordrer alle ligesindede til at gøre det samme!"
Lars von Trier kneb øjnene sammen og pegede op på det omvendte flag.
"Når det her breder sig ud over verden, så får vi noget nyt at samles om. Allesammen. På tværs af alle grænser og nationalstater."
Det er pænt, sagde Urban hjælpsomt, selv om det måske er svært at se, at det er omvendt...
"Hæ! Og det var fandeme næsten umuligt at overtale flagmanden til at sy løbegangen på i den anden ende", gnæggede Peter Aalbæk og parkerede sin cykel.
"Bah!" sagde Lars og marcherede ind og plantede sig i en sofa, hvor han vedblev at udstøde utilfredse lyde.
"Og så er det i øvrigt Zentropas bryllupsgave til det kongelige par", sagde han til sidst.

Og så skete der ikke mere. Politiken bragte en bittelille notits, men ellers virkede resten af verden ret ligeglad.
Det var også derfor, jeg stod og flagede med et omvendt flag, da jeg sang en sang for Mary & Frederik i tirsdags inde på Christiansborg til den fine gallamiddag.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, det blev bemærket, og det er egentlig synd, for det er sådan en festlig og original ide, synes jeg.

Og netop i dag, hvor hundredtusinder af flag flyver over vort land, bør vi slippe taget i det arme brudepar et øjeblik og i stedet gribe fast om os selv og overveje, om vi flager med Dannebrog i den rigtige retning?
Måske gør vi. Måske gør vi ikke.

Hvad ved jeg? Ingenting.

Ikke andet end at det altid er en god ide at være klar over, hvad man gør, når man gør det. Og så gøre det i stedet for bare at flyde med strømmen.

For flages skal der jo.

Det skal bare være med hjertet på rette plads.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS