Købmanden i Rø

Der står han, købmanden i Rø, inde i det dansende støv bag vinduerne på fotografiet her ved siden af. Jeg ville hjertens gerne byde Dem indenfor, men begivenhederne kørte lidt af sporet, og købmanden og jeg kommer næppe nogensinde på julekort med hinanden efter i forgårs.

Så De må tage mit ord for det:

Købmandsforretningen i den lillebitte by Rø mellem Gudhjem og Tejn på Bornholm er et højst enestående sted. Faktisk burde den slet ikke være der. Strengt taget burde hele Rø slet ikke være der, for siden de lagde jernbanen ned i 1968, har Rø ligesom manglet en central årsag til at ligge dér, hvor den ligger.

Men det gør den. Noget af den i hvert fald. Forretningerne og folkene er væk i store træk, møllen er ved at skvatte sammen, wild-west restauranten og flere af gårdene står ligefrem tomme, og brugsen og de to købmænd er for længst lukket.

Undtagen manden der står inde bag vinduerne på fotografiet her ved siden af. Han er stadig åben. Eller rettere: Hans butik er. Jeg har lovet ikke at skrive noget om, hvordan han er.

Men prøv at stikke Deres næse helt ned i avisen og stir ind ad de vinduer. Måske De kan se en 77 år gammel mand med sort hår redt hen over issen i generøse strøg derinde. Måske kan De ikke. Billedet er taget helt ovre fra den nedlagte wildwest-restaurant, som var indrettet i den nedlagte brugsforening ved siden af den sammenskvattede mølle. Så det kan være svært at skelne detaljerne fra hinanden.

Men måske kan De alligevel mærke duften af ældet hyldepapir et sted nede i tryksværten; de falmede reklamer for Peter Heering likør, vaskepulveret fra Omo, den afskårne pølse og osten ude i charcuteriafdelingen, det erfarne træværk i døren, der stadig kræver sin ret til at være grøn og ikke mindst købmanden selv.

Han dufter af købmand. Hvilket jeg har lovet ikke at fortælle, så De må selv mærke efter. Muligvis kan De ligefrem mærke, at han han stået derinde længe. Meget længe - siden året efter jernbanen lukkede og Rø begyndte at dale fra metropolernes firmament, hvilket kan være en del af forklaringen på, at vort venskab endnu ikke har foldet sig rigtig ud:

For købmanden i Rø er sur. Han er sur over så utrolig mange ting, og det vil føre for vidt at komme ind på dem alle her, men allermest er han sur over folk, der vader ind i hans butik og glor og skvaldrer. Uden at købe noget.

Forleden var der 15 folk inde og glo på én gang, og de købte for fem kroner. Tilsammen! Og jeg køber jo heller ikke noget. Men glo og skvaldre - dét kan jeg finde ud af.

Og med ét står jeg ude på vejen igen. Og den standhaftige grønne trædør er lukket. Og der er ingen anden vej end dybt ind i Rø Plantage, og i bilradioen synger James Blunt:

My life is brilliant. 
My love is pure.
I saw an angel. 
Of that I'm sure. 
She smiled at me on the subway. 
She was with another man. 
But I won't lose no sleep on that, 
'Cause I've got a plan. 
You're beautiful. You're beautiful.
You're beautiful, it's true. 
I saw you face in a crowded place, 
And I don't know what to do, 
'Cause I'll never be with you.

Og jeg ved, han har fat i noget, og jeg ved, det ville være supervigtigt for købmanden i Rø at høre det - jeg kan bare ikke gribe om, hvorledes det ser ud.

Yeah, she caught my eye, 
As we walked on by. 
She could see from my face that I was, 
Fucking high, 
And I don't think that I'll see her again, 
But we shared a moment that will last till the end. 
You're beautiful. You're beautiful. 
You're beautiful, it's true. 
There must be an angel with a smile on her face, 
When she thought up that I should be with you. 
But it's time to face the truth, 
I will never be with you.

Vi kommer det ikke nærmere. Jeg er nødt til at bede Dem om at købe den plade, Back to Bedlam af James Blunt, og afspille andet nummer, hvis De vil vide mere. Og for himlens skyld: Hvis De besøger købmanden i Rø, så fortæl ikke om den her bagside. Bare køb noget og skynd Dem videre.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS