Japan attacs!

Se på fotografiet på denne side. Det ledsager en pressemeddelelse med følgende tilsyneladende uskyldige tekst, som Urban modtog for en uge siden:

"Alt blev fotograferet - elever, bibliotek, PC'er og klasser, da en delegation fra Japan besøgte Handelsskolen Ishøj og Taastrup d. 21. august," skriver skolens uddannelseschef, Trine Ladekarl, og fortsætter:

"Vi havde en rigtig spændende dag, hvor vi fik sammenlignet det danske og det japanske uddannelsessystem."
Uddannelseschefen er i det hele taget meget tilfreds med besøget, hvilket hun opsummerer således:

"Det er altid spændende at modtage gæster fra udlandet og få indblik i andre måder at tænke og organisere sig på. Desuden var det herligt at se, hvordan vore elever er gode til at modtage gæster, og japanerne nød samværet med dem."

Javelja.
Men se så grundigt på fotografiet. Det er angivelig taget foran skolen og forestiller den samlede delegation med Trine Ladekarl i midten.

Ni mænd - tydeligvis med en mission. Men hvilken?

I telefonen er uddannelseschef Trine Ladekarl først meget glad i sin beskrivelse af besøget:
"De var så venlige og meget høflige. Rejste sig op, hver man kom ind i lokalet. Det er jeg jo ikke vant til."
Jo, men fotograferede de ikke ret meget?
"Mon ikke! De tog for eksempel 10 billeder af vores skoleskemaer! Vores skemaer, du! Og de var yderst interesserede i vore elever. Specielt var de glade for at tale med de kvindelige elever."
Ja. Det er dét, jeg mener...?
"Du tror vel ikke...", siger Ladekarl og tøver en stund, før hun fortsætter: "Nu bliver jeg helt nervøs..."
Det ville jeg også være, hvis det var min skole...
"De tog godt nok mange billeder..."

Her forlader vi Trine Ladekarl for denne gang. Sjovt nok fik ingen på skolen fat i japanernes præcise identiteter. Sjovt nok rejste delegationen til Tyskland dagen efter. Og sjovt nok har ingen af de adskillige tyskere, jeg kender, hørt om nogen japanske delegationer for nylig.

Alle indicier tyder således på, at vi er blevet taget ved næsen. Jeg har undersøgt sagen, og oplysningerne i afslørings-boksen har jeg garanteret ikke fra forsvarschef Hans Jesper Helsø, så de burde være gode nok:

Afslørings-boks: Alle navne er selvsagt dæknavne, ligesom flere af agenterne bytter identiteter hver mandag, hvilket yderligere forplumrer tingene. Nedenstående er således med forbehold for ændringer og trykfejl. Men ikke prisstigninger dog. Mr. Futo Maki. Gruppens videnskabsmand - angivelig i stand til at erindre 1.000 ansigter på én gang. Bærer skudsikre briller. Mr. Gari Gohan. Gruppeleder - og afgjort den mest emotionelt intelligente af de ni. Menes dog at være i magtkamp med den uhyggelige Koya Tofu. Mr. Kata Tofu. Den yngste af de notoriske Tofu-brødre - og uden tvivl gruppens svageste led. Tilsyneladende besat af kvinder og dans. Kata kan holde sig vågen i 17 døgn i træk. Mr. Koya Tofu. Også kaldet Doctor Doom - oprindelig gruppens muskelbundt, men efter et kemisk uheld under et besøg på Handelsskolen i Korfu har han nu evnen til at skrige folk i koma. Har magt-ambitioner ud over det sædvanlige. Mr. Wasabi. Gruppens afhøringsspecialist. Er kendt for at kunne lokke hemmeligheder ud af folk, uden at de opdager noget som helst. Elsker fasan. Mr. Daikon. Charmetrold, bølgebryder, diplomat. Ler hele tiden og dunker gerne folk i ryggen. En brandgod bridge-spiller. Mr. Azuki. Gruppens tekniske troldmand - med speciale i reparation af diverse kameraer uden brug af andet værktøj end de bare næver. Kan holde vejret i en time. Mr. Shabu-Shabu. Mundskænk og livvagt for Mr. Gohan. Har engang ædt højhastighedstoget fra Tokyo til Koyoto. Mr. Shabu-Shabu er stum. Mr. Cha-No-Yu. Gruppens prügelknabe. Oprindelig hvervet for at ordne billetter og hoteller, men bruges nu mest som legetøj for gruppens stærke folk. Især Tofu-brødrene driller ham meget og malede f.x. hans underbukser lyngfarvede under et kurbesøg på Island.