Ingen arme, ingen kager

I erkendelse af den nye satiriske verdenssituation briger URBAN en sikker vits

Kammerater! I lyset af de seneste ugers begivenheder i de varme lande og omegn har hele vittighedsbilledet ændret sig. Vi ler ikke længere, og smilene er tørret af vore elastikstramme regnormslæber. Hvor vi før trådte til, når vi trådte, må vi idag erkende, at isen under os er blevet temmelig tynd. Og følgelig må vi fremover træde yderst varsomt.

Alting er blevet mere indviklet og meget enklere på samme tid. Mere indviklet fordi der er ting, vi ikke må nu, som vi måske heller ikke måtte før, men som vi ikke vidste, at vi ikke måtte før, og derfor undlod at gøre uden at vide, at vi ved at undlade at gøre dem gjorde lige præcis, hvad vi måtte. Og meget enklere fordi det ved vi nu. Og fordi kravene til pointer dermed pludselig er blevet slækket en del. For hvem kan sige noget sjovt med lukket mund?

I virkeligheden er det ikke det satiriske tæppe, der er blevet hevet væk under vore fødder. I virkeligheden er der blot blevet skåret endnu en skive af den satirske spegepølse. For vi har kendt det nye vittighedsbillede længe, thi det er det sidder i den samme ramme, som vi kender fra for eksempel A.P. Møller eller monarkiet eller folk der lider af kronisk træthedssyndrom: Det eneste kloge er at lade være med at gå ned ad visse satiriske alléer.  Og hvis man ikke kan nære sig, skal man være ualmindelig godt forberedt på at få én på bærret. Og tag ikke fejl: Når kendte humorister og satirikere lader sig interviewe om deres metier og udtaler, at man kan lave fis med alting, når bare det gøres rigtigt, så er det ikke andet end højstemt ordflomme beregnet til at imponere tankeløse medløbere. Selvfølgelig kan man ikke lave fis med alting.

Jo, man kan godt. Det er bare ikke altid muligt at gøre det på den rigtige måde. Religion for eksempel. Don't even think about it. Og det er så også lyv, for det er ikke alle religioner, man ikke kan lave fis med på den rigtige måde. Scientology er som sådan nærmest skandaløst nem at lave fis med på den rigtige måde. Selv børn i 3. klasse kan lave fis med gutterne i de mørkeblå gabardinebukser. Eller de asetro eller dem der tror på alfer eller Det Radikale Venstre. Allesammen religioner som det både er okay og sjovt at lave fis med. På den rigtige måde.

Men på andre religiøse agre er ploven i dén grad stoppet, og det mest ærgerlige ved de tegninger i Jyllands-Posten er jo, at de ikke var sjove. Det havde ikke betydet noget i det store billede, det ved vi nu, men det havde været rart at lune sig på en latter, mens man gik ned med flaget.

Nu står vi hernede, og flaget er brændt, og vi andre skal på en eller anden måde videre af hensyn til mejerieksporten og B&O og Carsten Jensens selvopfattelse. Så hvorledes gør vi? Hvad er Den Nye Rigtige Måde?

Og dét er heldigvis ikke særlig svært. For Den Nye Rigtige Måde er i virkeligheden den samme som Den Ældgamle Rigtige Måde. Den, der var der, før den Den Gamle Nye Rigtige Måde kom og spolerede det hele. Og Den Ældgamle Rigtige Måde finder vi ingen steder bedre og mere rent end i den hæderkronede vitsbog "555 Humørpiller" fra 1969.

Men giv agt! For selv her lurer farerne. Faktisk har jeg været nødt til at kassere 512 af vittighederne af forskellige årsager, som jeg desværre ikke kan komme ind på uden at bryde visse regler. Men der er dog 43 stensikre vitser tilbage, og af disse har jeg udvalgt den sikreste af dem alle, som hermed bringes i uforkortet og ucensureret version for at demonstrere, at vi godt kan more os - også i fremtiden:

- Jeg vil gerne have et halvt rugbrød.
- Skal det være lyst eller mørkt?
- Det er lige meget. Det er til min tante, og hun er farveblind.

Og tandløs. Lige som os andre. God fornøjelse.

Billedtekst: Vi bringer her et billede af den kendte humorist Drude Dahlerup og understreger samtidig, at det ikke er en satirisk kommentar til noget som helst. Det er bare et billede af Drude Dahlerup. Det er sandelig også rigeligt. Hun er virkelig sjov.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS