Hvornår slutter denne virkelighed? - 1

Der er sket tre ting siden sidst. I virkeligheden er der sket adskillige flere ting, ja sikkert mere end en million, men det er umuligt at komme ind på den alle på én bagside. Også fordi de næppe hænger sammen allesammen. Altså med mindre man er meget Vendtegodt-agtig, så må vi erkende, at der sker ting i denne verden, som simpelt hen ikke hænger sammen med hinanden.

Afrika, for eksempel. Og lukningen af Saab-produktionen i Trollhättan. For slet ikke at nævne Erik Meier Carlsens sjove leder i B.T. om statsministerens "historiske" tale ved Venstres landsmøde. Den sidste hang ikke engang sammen med sig selv, men sådan er det tit, når man er forelsket.

Disse tre ting hænger imidertid sammen:

1. Jeg fik en mail i forgårs. Som havde været 13 dage undervejs. Og det er ikke naturligt, for i virkeligheden tager det 204 nanosekunder at sende en mail fra Oksbøl til Tokyo, så hvorledes kan det tage 13 dage at sende en mail 24 kilometer? Jeg kunne forstå det, hvis den for eksempel forsvandt og lissom blev væk inde i kablerne. For den slags sker, og så får man en mailerdæmon i nakken, som man passende kan forwarde til hekselægen Thomas Teglgaard, der straks vil uddrive den på den fede måde. Ikke nakken, altså. Gud forbyde, at doktor Teglgaard ligefrem fik fingrene i nakken - men dæmonen. Men hvor var min mail henne i de 13 dage?

2. 21 løbende heste blev sidste lørdag observeret på Søndre Landevej i nærheden af Nexø ovre på Bornholm. Faktisk lige ud for Dalegård. Og politiet blev tilkaldt, men da de nåede frem, var hestene forsvundet. Og ingen har set dem siden. Ingen! 21 løbende heste! Og det er dét, jeg mener. De kan da ikke bare forsvinde. Så mange heste fylder en del, og Bornholm er en ø for pokker, så på et eller andet tidspunkt løber de 21 heste ud på stranden og opgdager, at der ikke er mere at løbe på, og hvad sker der så? Hvor er de heste henne nu?

3. Min søn sagde noget klogt i går morges. Og jeg ved godt, at den slags næsten altid bør holdes inden for hjemmets fire vægge. Men for det første har vi kun tre vægge derhjemme, idet den fjerde nærmere har karakter af en dårlig undskyldning, for det andet sagde han det udenfor, og for det tredie var det så skide klogt, at det fortjener en bedre skæbne end at ende i mine ører:

Han sagde: "Far?"

Og jeg sagde: "Jo...", for jeg havde på fornemmelsen, at der ville komme noget underligt. Han har været ... anderledes på det seneste, men han virker sund, og de siger heller ikke noget henne i børnehaven, og i øvrigt sker der så meget inde i hovedet på en tre-årig dreng, at der nogle gange må komme noget underligt ud en gang imellem.

"Hvornår er denne her virkelighed slut?" spurgte han så.

"Oh....", svarede jeg, og så kom jeg ikke længere.

40 sekunder senere så han heldigvis en meget hvidhåret pige på en orange cykel og begyndte straks at redegøre for sit generelle syn på farve-æstetik i gadebilledet, men jeg hørte ikke efter.

Og det gør jeg stadig ikke. Men jeg er overbevist om, at disse tre ting hænger sammen. Og mens De sidder dér i Deres lune lænestol og læser disse linier, sætter jeg fødderne på Keflaviks frotstunge asfalt, for jeg er rejst til Island for at finde sammenhængen mellem lavaklumperne. Jeg ved, der er der et eller andet sted, for som Björk så rigtigt synger det i sangen Vökuró på sin nye cd Medúlla:

Vonin mín
Blessa brosi itt
Vekur ljó úr vær
Hvílist jör
Hljó í örmum snæs
Liljuhvít
Lokar augum blám
Litla stúlkan mín

Jeg har absolut ingen ide om, hvad hun mener. Men hør det selv og fortæl mig så bagefter, om ikke De også kan mærke selveste Forklaringens kærtegn på Deres kind?

Vi ses.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS