Hvem er "Helge Sander"?

En sælsom mørkeviolet stemning hviler over København, da jeg onsdag formiddag modtager et brev fra Videnskabsministeren. Det er, som om byen holder vejret, mens konvolutten daler mod entreens gulv, og der er absolut ingen lyd i selve nedslaget.

" ", siger det, og da jeg samler brevet op, bemærker jeg, at det er køligt på en meget insisterende måde, som i virkeligheden er utrolig svær at beskrive. Men måske er det således, kyllinger mærker verden, når æggeskallen brister, og luften udefra strømmer ind?

Og jeg fryser pludselig så meget, at mine fingre ryster ukontrollabelt.

Også fordi jeg jo har ventet på dét brev i så mange dage. Det er nu næsten tre uger siden, jeg første gang henvendte mig til minister Helge Sander for at melde mig klar som Danmarks første astronaut. Fordi Helge har fået et vink med en europæisk rumfarts-vognstang om, at Danmark nu omsider kan få et menneske med ud i rummet. Hvis vi da har lyst til dét?

Og det har vi! Og jeg føler virkelig, vort land fortjener mere end en eller anden rum-abe, som bare kan løbe stærkt og sige lange ledsætninger samtidig, mens selveste verdensrummets storhed fiser forbi hans næse som van Gogh-malerier forbi næsen af en blind.

Og Helge kan gøre det. Hvis Helge vil, kan Helge blive den største og mest visionære danske politiker siden Thorvald Stauning. I stedet for at være Videnskabsministeren fra Jylland, som sendte en dansker ud i rummet, kan Helge Sander blive statsmanden, som lurmærkede rummet og gjorde det dansk.
Hvis han vil.

Så mine fingre ryster, og rummet i entreen fryser, mens jeg bryder konvoluttens segl og folder brevet ud. Et øjeblik synes jeg næsten at høre suset fra Atlanten, som Christopher Columbus hørte, da han stævnede ud mod vest for at finde søvejen til Indien. Fordi hans dronning stolede på ham. Fordi hun turde turde.
Og jeg læser, og der står:

Kære Anders Lund Madsen

Tak for dine åbne breve i Urban! Jeg er meget taknemmelig over at høre, at du har taget handsken op og er parat til at stille din ellers hårdt prøvede krop til rådeghed for videnskaben. Jeg gik netop og håbede på at høre fra dig. Jeg kan naturligvis ikke foretage politiske udpegninger - selv ikke i dit tilfælde - men jeg er overbevist om, at du vil gøre mangen dansker stolt om hjertet.
Historien har jo i øvrigt vist, at det ikke er ganske ufarligt at være rum-pioner, og derfor skal der også stilles de strengeste krav til deltagerne! Danamrk har ikke råd til at miste sin første astronaut til universets sorte huller.
Jeg vil under alle omstændigheder kvittere for, at du med vanlig stil og ihærdighed nu også kaster dig over videnskabens krinkelkroge. Der er næppe tvivl om, at du bliver folkeeje - på den fede måde.
Derfor er vi også glade for, at du har kastet al din autoritet og kærlighed på vores fælles rumfartsprojekt. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre dig selskab ud i rummet, men jeg er ikke så meget til youghurt uden drys. Og så vidt, jeg ved, har Arla endnu ikke opfundet drys, der kan begå sig i vægtløs tilstand.
Men: Du er ikke alene - vi er mange der vil følge din rejse. Held og lykke med dit projekt!

Venlig hilsen Helge Sander

PS! Jeg var glad for din melding om, at jeg er den allerfedeste Venstre-minister, men det er jeg faktisk ikke. Jeg måler kun 178 cm og vejer 72 kg på en god dag og 74 efter julefrokosten!

Og det er over et døgn siden nu. Jeg har læst brevet måske 86 gange, så jeg kan det udenad, men alligevel er det som at se ned i et sort hul uden beskyttelse. For hvad er det, Helge Sander prøver at fortælle mig? Hvilket budskab ligger der og gemmer sig nedenunder disse stærkt underholdende men tilsyneladende løsrevne sætninger uden nogen egentlig indre logik?

Og jeg frygter, at der er ugler i mosen. Brevskriveren ønsker mig tydeligvis ud i rummet, men kan enten kan eller tør ikke sige det åbent endnu. Spørgsmålet er nu, om Helge i det hele taget kan tale og skrive frit?
Eller om "nogen" eller "noget" er kommet til ham først og nu sidder i ministeriet og trækker i trådene for lissom at forhindre, at de "forkerte" kommer ud i rummet?

Jeg ved det ikke. Men jeg lover at finde ud af det.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS