Gud er et dyr

JEG VAR I Zoologisk Have i mandags. Klokken 12.00 ovre bag søløverne. Bevæbnet med kamera og klar til at afsløre danske homo-pingviner på fersk gerning. For at sende billederne til Se & Hør og derved vinde stikker-prisen på 100.000 stærke.

I stedet tog jeg et fotografi, som redefinerer begrebet skønhed og for altid stiller min sjæl i kø efter mere af denne frelses øjensønderrivende skin.

Jeg kan ikke vise Dem dette fotografi, for det vil drive Dem til vanvid. Deres tilværelse vil ændre sig som kystlinien efter en storm, og De vil tilbringe resten af Deres liv med at stirre på dette billede, og De vil langsomt men sikkert mærke selve livet rasle ud af Dem, og De vil tænke, at de egentlig burde gøre noget andet end at stirre, men denne tanke vil være akademisk og uden sammenhæng med resten af Deres bevidsthed, og iøvrigt vil den blafre væk som blade i høst, mens De blot stirrer videre og videre, indtil Manden Med Leen napper Dem - sandsynligvis uden at bemærke det uudgrundelige smil på Deres blodløse læber. Manden Med Leen ser aldrig den slags. Det er sikkert kutte-hætten, der skygger for udsynet.

Men hey. Hvem har lyst til ligefrem at ringe og sige det til ham?

JEG KUNNE stoppe krigen i Irak og forlige parterne i Mellemøsten med mit fotografi. Jeg kunne bringe salvelse til de ensomme og omsider skænke de fortabte fred. Jeg kunne vise billedet til tilrejsende fra en anden planet, og de ville uden tøven rejse herfra med visheden om, at vi havde fundet - og nået - vort mål allerede.

Jeg kunne standse verden med dette fotografi. Sætte alting i stå. Forklare alting, besvare alle spørgsmål og slutte alle fortællinger på én gang. Sætte det store punktum uden at vide, hvad der måtte komme bagefter. Og netop derfor tør jeg ikke vise det.

Jeg anede ikke, hvad jeg tog, da jeg tog billedet. For mig var det blot endnu et billede i en 83 fotografier lang række af billeder taget i Zoologisk Have mandag den 14. februar 2005 i tidsrummet 11.53 til 12.44. I snit 1,6 fotografi i minuttet - eller ét ca. hver 39. sekund.

Og de 82 var almindelige. Nogle af dem var fine, mange af dem var ikke så fine, og enkelte var virkelig smukke. Men kun ét var fuldkomment.

JEG TØR IKKE engang beskrive dette fotografi. Jeg kan kun fortælle, at dyret - for et dyr er det - i sin fuldkommenhed antager dimensioner af en cirkel. Ikke ét molekyle er placeret forkert i forhold til molekylet ved siden af, og resulatet er foruroligende. For hvis det fuldkomne eksisterer - og det gør det, for jeg har set det og fotograferet det - hvad gør det så os andre til?

Ufuldkomne.

Og det ved vi jo godt. Vi minder os selv og hinanden om det adskillige gange hver eneste dag, vi synger sange om det og læser digte om det og ser film om det, og selveste Jokeren er inde på det i sin slut-rap på "Hvor små vi er". Og vi er små, og det bør vi være, for ellers løber alting af sporet. Det er bare ikke okay, hvis vi opdager, at det fuldkomne faktisk findes. Midt iblandt os. Ude på Valby Bakke. Det er lidt ligesom bilen der kunne køre på vand og Drengen Med Guldbukserne: Verden er simpelt hen ikke robust nok til at håndtere de helt store løsninger.

DET ER TORSDAG middag nu. Jeg har for længe gået på stylter langs hjernens rand, og jeg ved, hvad jeg er nødt til at gøre. Men det er svært.

Og intet trænger ind. Ikke engang den historiske nyhed på CNN, hvor forskere ved Oslos Universitet offentliggør resultaterne af kontroversielle hummer-studier, der godtgør, at disse prægtige skaldyr i virkeligheden IKKE føler smerte, når man putter dem levende i kogende vand. De er ganske enkelt for dumme til at vide, at det gør ondt.

"No brain, no pain", som studieværten så vittigt formulerer det på CNN.

Og det gælder også krebs. Og rejer! Men det er ligemeget, at al vores dårlige samvittighed med hensyn til skaldyr i varmt vand med ét forsvinder som dug for solen. For det fuldkomne findes, jeg har set det og fotograferet det, og min verden er frosset i flugten.

Undgå Zoologisk Have på mandag klokken 12.00, hvis De ønsker at nyde Deres hummer med ret ryg i fremtiden. Og hvis De ikke kan nære Dem, så pas på nede i nærheden af pingvinerne. Luk øjnene. Luk ørene. Luk munden.

Det fuldkomne lurer overalt.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS