Fætter BR på ryggen

Der skal meget til at ryste dette smukke land. For eksempel den jyske hesteskænder og prins Joachim med 170 km/t på Lyngbyvejen. Og dét på trods af at disse to fænomener absolut ingenting har med hverken hinanden eller virkeligheden at gøre. For prinsen kørte vistnok kun ganske lidt over fartgrænsen, mens hesteskænderen vistnok mest er hestene selv, som gnubber sig bagi på grund af møl.

Og det er ærgerligt, for Danmark har desperat brug for en værdikamp. Vi er nødt til at finde ud af, hvor grænsen går, og nu havde vi lige fundet den, for den gik ved fartprinser og hesteskændere. Det kan godt være, at kongehuset er ansvarsfrie ifølge Grundlovens paragraf 13, men de skal sørme ikke begynde at udnytte denne frihed til rent faktisk at gøre, hvad der passer dem. Og ingen - INGEN! - skal stikke noget op bagi vore heste, hvis de vil leve længe nok til at se solen stå op i morgen.

Følgelig skal der nok være nogle provokatører, som byder fotodokumentet på denne side velkommen. For omsider er grænsen for al anstændighed og almen respekt overskredet. Endelig er bunden nået. Nu kan det ikke blive mere svinsk.

De har gjort det med Fætter BR.

Altså, de har ikke gjort dét, men det har de så alligevel næsten, for magen til respektløshed mindes vi ikke at have set siden Wilhelm Freddie:

En tilsyneladende nøgen og forbløffende velskabt og smækker mandskrop bemalet med centrale passager fra Fætter BR's univers, hvor både bolden Dunk, bamsen Bosse, dukken Molly, stabeltårnet Ringo samt toget Toffe præsenteres. Og så fortsætter citatet ordret:

"Igen i år skal de hjælpe med at dele gaver ud til alle børn. Men hvem er det nu, de skal hjælpe?"

Urban har efterforsket ordlyden af citatet hos Fætter BR-skriftkloge, og resultatet er chokerende. For det stammer fra gratis-gørdetselv-bladet Idenyts store Julekonkurrence, og er der noget helligt i dette land, så er det begreberne "gratis" og "gørdetselv".

Nogen har ønsket at ramme os i hjertekulen, hvor det gør allermest ondt. Glem Evariistis udstoppede hundehvalpe og Nash's havfruehoved, det her er smerte med smerte på.

Og efter at have set fotodokumentet, må man spørge sig selv, om ikke der er grænser for ytringsfriheden? Vel skal vi have lov til at sige, hvad vi mener, men er da slet ingen grænser for, hvad vi kan tillade os at mene?

Jo, der er. Ploven stopper et sted. Nu har alt dette ytringshalløj plaget debatten i rigtig mange år, og det er på tide, at respekten og anstændigheden og tilbageholdenheden atter indtager scenen. For lad os se virkeligheden i øjnene:

Vi aner ikke, hvad der foregår, og vi har ingen ide om, hvor det hele er på vej hen. Men vi kræver retten til frygten tilbage, for ellers ved vi slet ikke, hvem vi er længere.

Det kan godt være, at alting ændrer sig. Det er muligt, at der findes kræfter så mægtige, at ingen regler gælder længere. Men de holder eddermaneme nallerne fra Fætter BR.

Ellers vanker der.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS