Duggerej forever

Jeg ser det nu. Verdensreligionen duggerej er faret vild i sin egen succes. Vi duggerejer har været berusede af vor tro - og den enorme tilslutning, hvor hærskarer af missionsivrige tilhængere har klynget sig til vore skørter med store, bedende øjne fæstnet mod vore afklarede ansigter, har i en vis grad gjort os indbildske og selvretfærdige.

Ja, vi har troet, vi kunne gå på vandet, og i vort hovmod har vi glemt, hvor det var, vi skulle gå hen. I euforien over, at vi tror, har vi glemt, hvorfor vi tror.

Men det er aldrig for sent at vende tilbage til kilden. Jesus gjorde det. Mao gjorde det. Og Svend Auken forsøgte i hvert fald at gøre det.

Lidt overraskende kommer retvisningen fra en konkurrerende religion, nemlig kristendommen hvor Reidar Poulsen for Luthersk Missions Ungdom i sin weblog på www.lmu.dk skriver:

"Jeg må sige, at da jeg læste om duggerej de første par gange, var jeg dybt imponeret. Duggerej er lavet for at tilbyde en trosretning til det moderne menneske med individuelle krav og forventninger. Duggerej ligner på flere områder de fleste andre religioner. Duggerej beskæftiger sig med spørgsmålene:

  1. Hvor kommer vi fra?
  2. Hvad er meningen med det hele?
  3. Hvor skal vi hen bagefter?

 

Der hvor Anders Lund Madsen mener at adskille sig fra andre religioner, er ved at svarene på spørgsmålene, ikke er bare er ét svar pr. spørgsmål, men mange. Der er simpelthen Multiple Choice . Et moderne menneske i en individuel tidsalder kræver individuelle svar på livets store spørgsmål. Eller sagt med Anders Lund Madsens ord "Når Deres frisure er individuel, hvorfor skal Deres religion så være en metervare?"

Med den lancering tænkte jeg, at den kære Anders havde opfundet en religion, der ville blive en bragende succes. Det er simpelthen det, alle mennesker går og venter på, og det som mange forsøger at omdanne de etablerede religioner til, inklusive kristendommen."

Men i sin analyse ser Reidar Poulsen desværre også fejlene. For jeg kunne jo ikke nære mig for selv at svare på de tre spørgsmål. Bare for at demonstrere perspektiverne i duggerej. Og selv om det var gode svar, så skulle jeg lige gå skridtet videre og lancere tre ufravigelige regler, som gjaldt alle duggerejer. Ikke for noget. Bare fordi jeg havde magten til det. Og så gik det galt. For nu kunne Jyllands-Posten selvsagt ikke nære sig for at bryde en af reglerne. Gæt selv hvilken. Og reaktionen fra duggerejs grundlægger var ligeså forudsigelig. Jeg gravede grøften endnu dybere med flere regler og strammere tøjler og endnu mere absolutte sandheder - indtil der slet ikke rigtig var noget at være i tvivl om længere i duggerej. Eller som Reidar Poulsen så skånselsløst præcist formulerer det:

"Man må vel nærmest kalde det en udvikling i fundamentalistisk retning, og jeg tror det er den ellers lovende religions største problem. Så kære Anders, et godt råd fra én med erfaringer fra en etableret religion. Hvis duggerej skal have succes, må du vende tilbage til udgangspunktet, ægte multiple choice."

Tak, Reidar. Du har ret. Eller som de siger lige før slutscenen i den første Rollerball-film fra 1975:

"Der er nye regler. Og de nye regler er, at der ingen regler er."

Jeg giver hermed duggerej sin mødom tilbage. Og til alle duggerejer derude siger jeg:

Tro, hvad I vil. Tro ikke, hvad andre vil. Thi svarene er i jer selv og i ingen andre end jer selv.

Længe leve tankens og ytringens frihed. Glem farisæerne og de skriftkloge og alle dem, der ved bedre. Kun foden ved, hvor skoen trykker. Kun fuglen ved, om vingerne bærer. Kun du ved, hvem du er.

Og hvem du end er, så velkommen til verden.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS