Den korrekte juletone

Imorgen er det jul, og jeg har ikke nået at få jule-traumer. Og jeg har virkelig ledt efter nogle, fordi vi vedtog det på husmødet, at der skulle være jule-traumer på bagsiden hele den sidste uge. Men hvem kan finde traumer, hvor ingen traumer bor? Ikke jeg. Ikke engang en lillebitte jule-ubehagelighed. Nixen-bixen. Jeg glæder mig bare.

Til gengæld kan jeg godt begynde at få et par livsduelige traumer over tonen på disse bagsider. Det er som om, det hele er blevet meget råt, og flere gange har man svoret og svovlet, og jeg vil godt - på vegne af en forholdsvis snæver kreds af bagside-forfattere - anmode om, at man i anledning af julen finder tilbage til en mere ordentlig tone.

Eller nærmere "en korrekt tone", som formanden for Dansk Forfatterforening, Belgien-entusiasten Frants Iver Gundelach formulerer det i Politiken. Han efterlyser ganske vist toneændringen i indvandrer-debatten, men forskellen er den samme. Vi er kommet for langt ud, og det lyder ikke pænt længere. Og han er langt fra alene om at mene det! Allerede i sidste uge var der 12 forfattere, der mente det samme, og de var tilmed fremtrædende, og også Carsten Jensen. Og da Pia Kjærsgaard hånede de 12 for kun at være 12, fordi de i gamle dage kunne fylde en hel side i avisen, så rullede forfatterforeningen den lange slange ud:

263 forfattere oven i hatten! Så kan du lære det, Pia! Og der er flere, hvor de kommer fra, for hver tredie forfatter i foreningen har slet ikke email, og når de først får hvæsset fjerpennene, så brager det virkelig løs.

Der er mange imponerende navne på den lange liste i Politiken. Særlig hæfter jeg mig ved forfatteren Fornavn Efternavn, som står mellem Annelise Ebbe og Mogens Eilertsen. Muligvis ikke en af vore mest produktive forfattere, men Fornavn Efternavn må alligevel betragtes som absolut fremtrædende. Jeg har endog påtruffet Fornavn Efternavn på www.amazon.com, hvor han optræder på samtlige bestillingsblanketter under pseudonymet First Name Last Name, og det er verdens største online boghandel, så indflydelsen er massiv.

Følgelig melder jeg mig under den korrekte tones fane. Så vidt jeg har forstået, skal man tale korrekt og skrive korrekt. Ikke nødvendigvis korrekte ting - men tonen skal være korrekt. Det afgørende er tonen. Så hvis du mener, at din mand er en lallende idiot med flomme i stedet for hjerne, så er det okay. Du skal bare ikke sige det. Du skal i stedet sige noget i den korrekte tone.

Og hvad er så den korrekte tone? Vi ved det ikke, og ingen af forfatterne fortæller noget. Det nærmeste er et eksempel fra et læserbrev i Politiken, hvor den fremtrædende forfatter Klaus Rifbjerg tirsdag skriver:

"Jeg indrømmer, at jeg engang har skrevet, at Pia Kjærsgaard mest af alt ligner en morgensur bagerjomfru. Dem sammenligning står jeg ved, men tilføjer, at jeg i øvrigt ikke har det mindste imod bagerjomfruer."

Ikke sandt? Elegant formuleret af en oral fægtemester med verbalfleuretten i strakt arm. Se, dét er korrekt tone. Man lægger næsten ikke mærke til hadet, og netop det er kunsten. For så kan vi hade hinanden uendeligt længe og aldrig komme nogen vegne, før en eller anden tosse mister fatningen og flyver ind i et hus. Og SÅ går der hul på bylden - uden at det rigtigt er vores skyld.

Og hermed fandt jeg det omsider. Mit jule-traume opstod forleden, da jeg fik besked på at tale pænt. Det lover jeg at gøre - lige så snart der er noget pænt at tale om. Og racisterne er IKKE pæne. Og fundamentalisterne er IKKE pæne. Og jeg fastholder min pligt til at kalde dem lallende idioter med flomme i stedet for hjerner.

Tak og glædelig jul til resten af verden. Undtagen Schweiz. De er for underlige.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS