Den grumme plan

Planen var mindst lige så djævelsk, som den var snedig. For børnebogsforfatteren Lene Kaaberbøl lignedeikke en skurk. Skurke bærer kun sjældent store blå halssmykker, og de smiler så godt som aldrig. Ikke ægte smil i hvert fald. Højst djævelske, snerrende smil.

Og Lene smilede lige så ægte som mælkebøtter, da havde læst op fra sin nye bog Skammerkrigen overfor en samling åndeløse børn på Københavns Hovedbibliotek.

Og børnene virkede glade. En smule fraværende måske, men virkelig tilfredse ... og underligt mætte.

Så jeg lod mig fortrylle. Troede at jeg så en succesfuld forfatter præsentere sine fans for den fjerde og sidste bog i den blandt 10 til 14-årige børn aldeles sagnomspundne Skammerserie. En smuk begivenhed i en verden fyldt med skidt og møg og venstrefolk.

Og jeg tror simpelt hen Lene fik ondt af mig og mit fjogede smil, for lidt efter hev hun mig ind bag en bogreol:
"Jeg har en god vinkel til dig..." hviskede hun og så sig omkring.
Æh, vinkel...? hviskede jeg og så mig ligeledes omkring.
"Ja. Vinkel", gentog hun tålmodigt, "til din historie, ikke?"
Jo, hviskede jeg og lukkede for en sikkerheds skyld øjnene.
"Du kunne jo skrive om, hvorledes jeg stjæler børnenes tid og forhindrer dem i at være sociale med hinanden foran computeren for i stedet at sidde isolerede hver for sig og læse i mine bøger?" hviskede Lene så.
Du godeste! Hviskede jeg - og hostede derefter så højt, at flere biblioteksgæster kiggede op fra deres bøger med strenge øjne.

For jeg har jo selv et barn i den alder. Og hun var også på Lene Kaaberbøl. Men jeg troede jo, det var okay. Jeg troede, det var meningen. Og nu dette!

Og det er større endnu: Siden den første Skammerbog for tre år siden, og de ni Witch-bøger sideløbende, har talløse skarer af børn hængt ved hendes skørter i bøn efter mere læsestof - og ingen har reageret fra myndighedernes side. Muligvis fordi Lene havde sneget sig ind på scenen. Den første bog kom kun i 1500 eksemplarer, og selv om de blev solgt hurtigt, var det først, da hun begyndte at holde foredrag på de årlige skolebibliotekarkonferencer, at snebolden for alvor rullede.

"Og nu er det blevet til en total lavine", sagde hun glad.

Med skolebibliotekarerne var vejen til børnenes bevidsthed skabt. Men den endelige sejr var inde i selve denne bevidsthed.

"Hvis du ikke har dem indenfor de første 30 sekunder, så glem det!" sagde Lene, "den første sætning er fantastisk vigtig!"
Senere turde hun lege med formen, og i den seneste bog er hun helt nede i sætning nummer 10, før hun sætter krogen i.
Så selvsikker er du altså blevet?
"Åh-jo, såmænd", sagde Lene.
Hvordan mærkede du, at du havde gjort børnene afhængige?
"Jeg begyndte at få breve..."
Husker du det første brev?
"Jeg tror, hun hed Katrine.. Hun skrev, at hun var begyndt at græde - fordi der ikke var mere... Hun ville have mere."
Ikke på grund af en sørgelig slutning?
"Næh, jeg passer på mine læsere, du! De skal have et godt trip. Så kommer de tilbage efter mere."
Kan du beskrive rusen?
"Jamen det er vel flugten fra frygten for ikke at vide, hvad man skal tage på... Man forsvinder ind i en verden, der ligger langt fra hverdagen og skaber kosmos af kaos. Virkeligheden er noget rod. Skurkene får ikke deres bekomst, skatte bliver ikke altid fundet, søskene bliver ikke genforenet, og tyranner bliver ikke styrtet og ædt af deres egne drager i virkeligheden. Virkeligheden er så forbandet utilfredsstillende på det punkt. Og så finder de tilfredsstillelsen derinde..."
Lene Kaaberbøl så fuldkommen smuk ud, som hun sad der med sin bog i hænderne. Det var mig nærmest umuligt at tro på hendes djævelske plan.
Hvor mange har du på den?
"Vi taler millioner!"
Som kunne sidde og være sunde og sociale med hinanden og en cola foran computeren?
"Jep. Fra Taastrup til Tokyo. På 22 sprog. Og nynorsk. Millioner, du."
Glup, sank jeg, og hvad er dit mål?
Lene så langt ind i mig, mens et bitte smil lejrede sig i mundvigene.
"Flere læsere. Flere læsere. Flere læsere. Jeg får aldrig nok."

Og så lo hun som en værkfører på polterabend.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS