Bring mig min Volvo

Og det er allerede søndag eftermiddag, at Vanviddet sidder på lur inde i skovtykningen, ikke mange meter fra hvor jeg står. Men først om tirsdagen ved jeg, hvor tæt jeg har været på dette Vanvid. Og det er en ganske lillebitte notits helt omme på side 11 i Ekstra Bladet, og dét er vanvittigt, men sådan er tosserne i toppen af den avis: Når de omsider får en sensation kastet i skødet, så sylter de den omme på side 11, hvor der nærmest undskyldende står: KRANIUM I ABBA-BENNYS BAGHAVE

Og jeg hører bragene i det fjerne, og jeg mærker turbulensen som små rystelser i kroppen, mens jeg læser, at svampejægere på svampejagt i bygden Hyby mellem Ystad og Malmø har fundet et menneskekranium i jordbunden. Og jeg har været i Hyby om søndagen! I hvert fald lige ved siden af, og vanviddet optrapper nu, for ABBA-Benny - Benny Andersson! - bor tilsyneladende i Hyby, og det er i nærheden af Bennys villa, at kraniet er fundet, og dét er afgjort aparte - altså at Benny bor i Hyby, og der skal man nok have været i Hyby for helt at forstå hvorfor, men tro mig: Hyby er ikke en almindelig by.

Og jeg kan bevise det, for jeg fotograferede i omegnen af Hyby om søndagen, og se selv, hvad der kom ud af dét. Og ganske, ganske stille begynder en gammel ABBA-sang at kime i baghovedet:

And I close my eyes
Will you leave me girl
Then I realize
It's a crazy world.

Indspillet i Stockholm den 16. oktober 1974 - præcis 28 år og 363 dage inden - under titlen It's a Crazy World. En af Bennys absolutte, personlige favoritter. Og sære sammenfald kommer ofte i flok, for notitsen i Ekstra Bladet er underskrevet af signaturen mave, og samme Benny Andersson var i midten af 70'erne netop meget bekymret over sin mave, der syntes at vokse ud over, hvad der er passende for en popstjerne.

Og så var der hele affæren med Agnetha, Björns kæreste, som jo senere blev sær og flyttede ud på sin egen ø. Og nu ruller Vanviddets lavine, for på en anden ø, omtrent 17.000 kilometer borte, høster Døden i stor stil blandt de tasmanske pungdjævle i netop disse dage.

Og den tasmanske pungdjævel er - i modsætning til den angiveligt udryddede tasmanske pungulv - ellers et mægtig festligt dyr, kendt for sin enorme vildskab og appetit. Den tyske professor Werner S. Hoeck påviste dette allerede i mellemkrigstiden, da han i en serie opsigtsvækkende eksperimenter slog en tasmansk pungdjævel oven i hovedet med sin paraply, mens den åd middagsmad, for at se, om den ville reagere. Og det gjorde den ikke!

Så den tasmanske pungdjævels bedste ven er dens mave, men nu hærger en virus gennem bestanden, og en tredjedel af alle djævle er allerede døde, og Tasmanien er officielt i krise, for dyret er det Officielle Tasmanske Dyr, og så netop nu, hvor øen omsider skulle blive stor.

And I close my eyes
Will you leave me girl
Then I realize
It's a crazy world

Og dagen efter sender Kina sin første kineser ud i rummet med raketten Shenzhou 5, og jeg tænker, hvor endte Shenzhou 1 og Shenzhou 2 og Shenzhou 3 og Shenzhou 4 mon henne, for før opsendelsen sagde taikonauten Yang Liwei til verdenspressen: "Jeg vil ikke bringe skam over moderlandet. Jeg vil fuldføre opgaven med fuld koncentration, og jeg lover at bibringe Folkets Befrielsesfront og den kinesiske nation ære."

Men oppe i rummet siger han blot: "Jotak. Jeg har det godt".

Hvad skete der med Yang mellem de to udtalelser? Og jeg mærker rystelserne meget kraftigere nu, og alting er lige ved at skride, og alting er sært og forkert og alt, alt for meget.

Og så med ét: Pludselig er jeg ude af skyen og oven over, hvor solen altid skinner. For i forgårs fyldte jeg 40 år, og da fik jeg svaret på al denne verdens tummel og kommers: "Bring mig min Volvo", mumler jeg bare. Dér vil jeg sidde i kabinens lydtætte læderstue og nynne. Og hvis jeg er heldig, vil Benny og hans smukke mave sidde dér ved siden af og nynne med.

Og det, vi vil nynne, er:

And I close my eyes
Never leave me girl
Then I realize
It's a crazy world.

 
 
Illustrationer af Anna Laurine Kornum
Design og udvikling af Mediafarm ApS